top of page
Søg

Få en vild blomstereng i din have!

  • Forfatters billede: Ulrik Andreassen
    Ulrik Andreassen
  • 7. sep. 2022
  • 2 min læsning

Opdateret: 8. sep. 2022

Et område eller bed i din have som er fyldt med vilde blomster er et fantastisk smukt syn. Det er ovenikøbet også med til at skabe mere liv i haven, da sommerfugle, vilde bier og alle mulige andre insekter stortrives i et område, som ikke består af kortklippet grønt græs. September er det optimale tidspunkt at etablere en vild blomstereng på, da nogle af frøene fra flerårige vilde blomster kræver kulde i løbet af vinteren - inden de kan spire. Efterårs-såning har også den fordel, at du slipper for at vande i perioden efter der er sået.

Den enkleste form for vildeng man kan lave er, at undlade at slå græsset i et område og bare lade græsset gro. Over tid vil forskellige vilde blomster etablere sig, men græsset vil altid være dominerende og det kommer hurtigt til at se kedeligt ud med langt vissent græs og enkelte vilde blomster. Har man tålmodighed og en næringsfattig jord, kan man godt få et spændende vildt område i haven i løbet af 2-3 år, men min erfaring siger, at græsserne næsten altid får overtaget og resultatet ikke bliver det man har drømt om.


En mere sikker metode til at få en smuk vild blomstereng på er, først at fjerne græstørven i hele området man vil have vilde blomster i. Når tørven er væk, løsnes jorden og der tilføres eventuelt sand for at sænke næringsindholdet i jorden.

Efter det er gjort, udsås der en frøblanding med vilde blomster som er tilpasset både jordtype og lysforhold. Jeg bruger udelukkende frøblandinger med flerårige arter, så den vilde blomstereng kommer igen år efter år.


Kan man lave et område eller bed med vilde blomster, hvis man har en robotplæneklipper kørende til at passe plænen? Svaret er ja! Man kan sagtens etablere et eller flere bede i græsplænen og få robotten til at køre uden om. Det kræver blot lidt ændringer af, hvordan kablet til robotten ligger i plænen.


Jeg hjælper dig meget gerne med at få øget biodiversiteten i din have ved at få lavet en eller flere smukke vilde blomsterenge. Kontakt mig på 30563030 eller info@arborista.dk og fortæl mig om dine ønsker, så finder vi en løsning som passer til netop din have. Efterfølgende sender jeg et uforpligtende tilbud på opgaven til din mail.

 
 
 

Comments


TLF: 30 56 30 30

CVR: DK27479154

©2025 by Arborista.

bottom of page